EL-eftersyn

v/ aut. El-installatør Lars Vedsmand

Tlf.: 4178 8541

Modtag tilbud på Elinstallationsrapport

Bolig EL-EFTERSYN

Siden 1. maj 2012 har det været obligatorisk at få gennemført et eleftersyn, hvis der i forbindelse med en hushandel tegnes en ejerskifteforsikring. Formålet med ordningen er dels at frigøre sælger for sit 10-årige mangelansvar, dels at give køber relevante oplysninger om den konkrete ejendom.

Kontrol

Hos LV•connect er vi autoriseret og godkendt til at foretage eleftersyn.

Eftersynet er en visuel og stikprøvevis gennemgang af husets elinstallationer,

hvor de tilgængelige installationer undersøges i henhold til Sikkerhedsstyrelsens

retningslinier. Gennemgang af boligens elinstallationer omfatter kontrol af bl.a.

eltavlen, herunder kontrolmåling af HFI/HPFI-fejlstrømsafbrydere.

Endvidere kontrol af blandt andet materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag, lavvoltinstallationer, kontrol af elinstallationers dimensionering samt kontrol af beskyt-

telse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Installations-

materiel bag aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne skal undersøges stikprøvevis.

 

Efterfølgende udarbejdes en elinstallationsrapport, som herved giver et godt

grundlag for en samlet vurdering af bygningens elinstallationer.

Ved gennemgangen tages elinstallationens alder i betragtning. En vurdering af en

ældre elinstallation hviler på de regler som var gældende på etableringstidspunktet.

Det betyder at ejendommens elinstallationer godt kan være mangelfuld i forhold til

gældende regler, uden at få nogen anmærkninger.

Yderligere information se Sikkerhedsstyrelsens brochure her  

Du skal inden en handel især være ekstra opmærksom på elinstallationens tilstand,

så du ikke overtager andres fejl og dermed ulovlige installationer.

Når du får ny bolig

Her er nogle tegn på skjulte problematiske elinstallationer:

  • Nye eller forsænkede lofter
  • Unormalt mange stikkontakter i et rum
  • Nedrevne eller flyttede vægge
  • Lampeledninger som kommer ned fra loftet eller ud fra væggen
  • Tegn på sjusket gør-det-selv arbejde, eksempelvis stik, kontakter og samlinger
  • Almindelige lampeledninger brugt til udendørs lamper

Ny bolig

 

Har du observeret tegn af ovenstående karakter, er det en god idé at få LV•connect

til at tjekke hele installationen i forbindelse med ejerskiftet.

Ud fra den betragtning kan du måske også blive enig med sælger om diverse

udbedringer.

LV-connect v/Lars Vedsmand • Hybenhaven 23, 3060 Espergærde • Tlf. 4178 8541 • CVR. 3037 7273